Kan AI øge kløften mellem uddannede undersøgende mennesker og dem med lav læsefærdighed ?

Fører kunstig intelligens til større skel mellem veluddannede forskere og befolkninger med begrænset læsefærdighed? Ud over mediehypen er det centrale spørgsmål, hvorvidt AI-værktøjer – når de er ujævnt tilgængelige – risikerer at forstærke snarere end at mindske eksisterende uddannelsesmæssige kløfter. Svaret afhænger af, hvordan samfundet udstyrer eller overser forskellige brugere, efterhånden som disse teknologier breder sig.

Background

Studier viser, at AI i sig selv ikke direkte udvider læse- og uddannelseskløfter; snarere opstår forskellen på grund af ulig adgang til avancerede værktøjer og evnen til at bruge dem. Personer med højere uddannelse og digital kompetence har tendens til at drage større fordel af AI, hvilket forstærker eksisterende uligheder, når anvendelsen er skæv (Enriched, 2026). Forskning viser, at stærke grundlæggende færdigheder forbedrer brugernes evne til at udnytte AI til læring, produktivitet og karrierevækst, mens personer med lavere læsefærdigheder oplever barrierer for at engagere sig (Enriched, 2026). Risikoen er ikke, at AI forårsager kløften, men dens potentiale til at forværre allerede eksisterende forskelle i muligheder og adgang, hvis det ikke bliver håndteret (Enriched, 2026). Eksperter understreger, at manglende målrettede politikker og uddannelsesinitiativer kan føre til, at det digitale skel bliver dybere, så befolkningsgrupper med lavere læsefærdigheder kommer yderligere bagud (Enriched, 2026). Opfordringer til at demokratisere AI-læsefærdigheder og retfærdig teknologiadgang fremhæver behovet for inkluderende design og støtteforanstaltninger for at forhindre utilsigtede konsekvenser (Enriched, 2026).