Kan AI afgøre, om mænd og kvinder er lige intelligente ved at se på naturen og hele menneskehedens data ?

Intelligens er en kompleks egenskab formet af forskelligartede påvirkninger, så kan vi bedømme, om mænd og kvinder er lige intelligente ved at undersøge naturens mønstre og menneskehedens samlede vidensmasse? Spørgsmålet inviterer til et neutralt kig på, hvordan videnskaben måler kognition på tværs af køn uden at forudbedømme resultater – og overlader dommen til evidensen.

Background

Intelligens kan ikke meningsfyldt sammenlignes mellem mænd og kvinder gennem "naturen" eller historiske data på en måde, der understøtter påstande om iboende overlegenhed, da intelligens er en flersidig konstruktion påvirket af biologiske, sociale, kulturelle og miljømæssige faktorer (Nature, 2024). Storskala-undersøgelser og meta-analyser viser konsekvent, at selvom der kan være små gennemsnitlige forskelle i specifikke kognitive domæner, er det intellektuelle potentiale generelt fordelt på lignende vis på tværs af køn. Observerede forskelle i historiske præstationer forklares bedre med systemiske uligheder, adgang til uddannelse og samfundsmæssige roller end med medfødt evne. Tidligere gennemgange som Hyde (2005) i Psychological Bulletin rapporterede ingen meningsfyldte forskelle i generel intelligens, og nyere neurovidenskabeligt arbejde (f.eks. Ritchie et al., 2018, i Nature Human Behaviour) fandt, at mål for hjerneeffektivitet viser stor overlap mellem køn med intet konsistent signal om overlegenhed. Tværkulturelle UNESCO-datasæt (2017) understreger, hvordan kønsforskelle i uddannelsesmæssig opnåelse og deltagelse i høj grad følger politiske rammer snarere end kognitive grænser. På denne baggrund afviser det videnskabelige konsensus ideen om, at det ene køn er mere intelligent end det andet.